Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYGGERYTTERNE. 219
andet besynderligt Navn, den hele Slægt til megen Ære og
Glæde og gamle Krister .Nilsson ikke mindst».
«Decretorum baccalaureus», sagde Biskoppen og rakte
venligt den blege Mand Haanden til Velkomst. «Det glæder
mit gamle Hjerte at se og lære at kjende enhver Mand, der
gjør den svenske Kirke Hæder. Synderlig længe kommer
nok ikke Tomas Simonsson at staa de yngre Mænd i Veien
Velkommen, velkommen, Hr. Jøns Bengtsson!»
«Maatte den Tid være langt borte!» svarede den sort-
klædte, idet han bukkede dybt med stor Værdighed.
«Hvorfra kommer De nu sidst?» spurgte Biskoppen.
«Jeg kom over fra Liibeck . . .»
«De traf vel ikke da Kongen?»
«Nei, det var min Hensigt at reise over Sjælland, men jeg
opholdt mig for længe hos de høiværdige Fædre i Basel . . .»
«Ah . .. De har været der . . . og De kan fortælle om
vor kjære Broder, Nils Ragwaldssons Tale?»
«Det kan jeg, fromme Herre. Jeg var endog nærværende
ogsaa, da Mødet blev aabnet. De mægtige Herrer og Fyrster
blev slagne af Forundring over saa megen Lærdom, og ingen
kunde gjendrive ham. De maatte indrømme, at han som
Fuldmægtig for det Land, fra hvilket Gøterne var udgaaede,
var berettiget til den første Plads, eftersom denne skulde be-
stemmes efter den Orden, i hvilken de særskilte Folk var
blevne Kristne».
Biskoppen gned sig i Hænderne af Henrykkelse over
denne Beretning.
«Naa, Mester Jøns», spurgte han, «ingen gjendrev ham.»
«Nei, men hans Tale vakte Uvilje hos mange, og Biskop
Alfons fra Kartagena i Spanien stod op og sagde, at de Gøter,
som udvandrede, var langt mere udmærkede end de, som
forblev hjemme.
«Og hvorledes endte Striden?»
«Vor Landsmand, Biskop Nils, maatte lade sig nøie med
den Anseelse for Lærdom, hans Tale skaffede ham; thi
Pladsene ved Mødet formaaede han ikke at forandre . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
