Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
visseligen ægyptisk Dag er brudt ind over vor hellige Kirke!
Dog ikke af Mangel, men tvertimod af Overflod!»
«Af Overflod!» gjentog Engelbrekt, men tilføiede strax,
«det er da sandt, hvad Rygtet fortæller, at Kongen vil sende
hid Biskop Arnold?» :
«Gud bedre, altfor sandt!» svarede Domprovsten.
«Meget mægtig maa Kong Erik mene sig at være»,
fortsatte derpaa Engelbrekt, «som vover at trodse selve den
hellige Fader i Rom.» |
«End Sveriges Biskopper og Prælater», udbrød herved
Erkedegnen Peder Hemmingsson, «tror De, det ingen Fare er
at trodse dem!»
«Domkapitlet skulde altsaa ikke ville modtage Kongens
Mand . . .?>
«Domkapitlet har gjort sit Valg, og derved skal det staa:
maa saa end ti Kongebreve komme.»
Det mærkedes tydeligt, at Forbitrelsen var stor hos
Prælaterne, og uden Tvivl var de øvrige Medlemmer af Dom-
kapitlet af samme Mening, som disse deres første og fornemste
Mænd. Engelbrekt lo i sit Jndre ad den koleriske Herres
Forbitrelse, og han var nærved at trække frem som Exempel
Erkebisp Jøns Gerkesson, en dansk Mand, der blot ved Kong
Eriks Myndighed blev Erkebisp 1408, og uagtet alle de
Skjændigheder, han udøvede, indehavde Erkebispestolen lige
til 1421. Det var nu næsten ligedan som da. Domkapitlet
havde ogsaa da valgt sin Domprovst, men maatte bøie sig
for Kongen, der lykkedes at faa Pavens Stadfæstelse for sin
Mand. Modstanden var dog nu seigere, maaske af den Grund,
at Olof Larsson var en kraftigere Mand end Jøns Gerkessons
Modstander.
«Hvordan det nu er», tog Engelbrekt tilorde for at lede
Samtalen bort fra dette pinlige Emne, «saa staar det ilde til
i Sveriges Land, hvor man end vender sig. Den største
Ulykke synes mig dog at være den, at det ser ud, som om
vi ingen Konge havde. Siden 1414 har knapt noget Thing for
vigtigere Sagers Behandling været afholdt, og Kongen selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
