- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
45

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MOR MÆRTA. A5

den unge Svend, og de Følelser, som saa stærkt rørte sig i
hans Bryst, syntes fra ham at meddele sig til hans Hest, der
kun med Møie lod sig styre af Rytterens stærke Arm. Men
saavel Rytterens som hans Hests Utaalmodighed kunde ogsaa
tages som en Følge af det Ophold, som Fru Richissa havde
forvoldt.

Saaledes syntes Grev Hans at opfatte Sagen. Jomfru
Agnes vovede knapt at se hen paa den statelige Yngling.
Hun ligesom følte, at hans Blik hvilte ligesaa meget paa
hende som paa Fogden. Imidlertid var det en fornøden og
derfor for alle velkommen Afledning fra den ubehagelige
Stemning, hvori Fogdens Svar havde sat Selskabet, da Yng-
lingen nærmede sig Greven, og, idet han ærbødigt tog af sig
Hatten, forklarede, at han vilde følge den Sidevei, som just
her bøiede af fra den store Landevei, da den vilde være
kortere for ham.

«Jeg har hørt nogen Tale om din Herre, den ædle Berg-
mand Engelbrekt Engelbrektsson,» sagde Greven, «og jeg
haaber, naar jeg nu kommer op til Berget, selv at faa se og
lære at kjende ham. Bring ham imidlertid en Hilsen fra Grev
Hans.»

«Og min Hilsen,» tilføiede Jøsse Eriksson, «behøver jeg
nok ikke at gjentage; jeg mener, du har fornummet den
baade med Øine og Øren.»

«Som De siger, Foged, jeg har fornummet Deres Hilsen
baade med Øine og Øren, og vel havde det været, om Ud-
strækningen ikke havde naaet dette Topmaal.»

Der skjød et Lyn af Harme og Afsky ved disse Ord
fra Ynglingens Øine. Fogden vilde svare paa hans dunkle
Gjenmæle, men Svenden gav sin Hest Sporerne, og han
syntes flyve henad den smale Sidevei, til en Bøining
skjulte ham.

De kvindelige Reisende fulgte med Øinene den raske
Rytter, saa længe han kunde sees, og det er vanskeligt at
afgjøre, hvis Blik i denne Stund var mest varmt, den gamles
eller den unges. Men begge foldede samtidig sine Hænder, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free