- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
19

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—ir === ms———

MINDET FRA JETURVALSGROTTEN. 19

«Ja,» gjentog Agnes, «dine Øine fremkaldte nylig hans
Billede for mig saa tydeligt, at havde du ikke tiltalt mig, kunde

jeg tro, at han havde skjult sig under den graa Dragt.

«Besynderligt,, mumlede den gamle Frue, mens en fug-
tig Glans bredte sig over hendes Øine, og denne Mand lærte
du at kjende der 1 Jettekirken . . .»

Ikke lærte jeg just at kjende ham, jeg mindes knapt
mere end hans Øine . . . alt det øvrige fører jeg sammen til
ét, Billedet af noget raskt, kraftigt og hæderligt, ganske som
Ridderne i de gamle Sagaer . . .»
| Den ukjendte maatte dog have gjort et dybere Indryk
paa Fortællersken, end hun vilde tilstaa for sig selv. Hun
skjulte sit Ansigt 1 sine Hænder, som om hun rigtig vilde
sætte sig ind i den Tildragelse, hun stod i Begreb med at
beskrive, og som denne ukjendte havde taget en hovedsagelig
Del i.

«Men jeg er nysgjerrig at høre, hvorledes det gik med
dig hin mærkværdige Eftermiddag, du forsvandt i Retning af
Sjøen . . .»

«Ja, jeg vilde idetmindste se det mærkelige Bjerg, hvor
Troldene havde boet, og hvor saa megen Rigdom skal ligge
skjult, og jeg gik ned til Sjøen. Som jeg stod der og saa
mig om efter en Baad for at komme nærmere Stedet for min
Nysgjerrighed, kom en af Fogdens Knegte og tilbød sig at
anskaffe en Baad, hvis jeg ønskede at fare ud paa Sjøen.
Jeg takkede, og det varede ikke længe, førend jeg befandt mig
i en liden Baad midt paa Sjøen. Og jo nærmere jeg kom
Jeturvallen, des mere blev mit Sind trukket did.

Det var et høit Bjerg, naar man saa det dernede fra Sjøen,
og det hævede sig steilt op, og nede ved Sjøkanten saa jeg
tvende Huler ved Siden af hverandre. Jeg holdt stille med
Baaden, og Hjertet bankede voldsomt, men jeg kunde ikke
modstaa Lysten at ro videre, selv om Troldene skulde have
villet byde mig til Gjæstebud derinde. Ser du, jeg har
jo ingen Ridder endnu, som: vilde sørge sin bergtagne
Brud . . .»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free