Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
kom liendes Værtinde ind til hende og sagde, at der var to
Herrer, der ønskede at hilse paa hende. Den gode Kone
brugte al sin Veltalenhed for at faa min Hustru lil at tage
imod dem. »Jeg kender Verden, Frue,« sagde hun »og
kan forsikre Dem om, at det er to meget fine Herrer, absolut
comme il fant. Den ene af dem sagde, at han var tysk
Oflicer, og han er vistnok Baron eller saadant noget fint,
den anden er hans Tolk. De kender Dem meget godt.
Baronen er paa Bejse til Afrika og kommer maaske aldrig
mere tilbage, han vilde saa gærne se Dem, forend han rejste.«
Min Hustru tog det Brev, de Fremmede havde givet
Værtinden til hende, og behovede kun at se paa Udskriften:
»Til Fyrstinde Krapotkine!« for at forstaa, hvor comme il
faut de to Herrer var. Hvad Indholdet af dette Brev angik,
saa var det endnu værre end Adressen. Med de groveste
Forsyndelser imod Grammatik og sund Sans skrev »Baronen«,
at han havde en meget hemmelighedsfuld Meddelelse at gore
min Hustru. Hun afslog at tage imod Baronen og hans
Ledsager.
Saa skrev han til hende; hun sendte Brevet uaabnet
tilbage. Hele Landsbyen delte sig snart i to Partier — det ene,
med Værtinden i Spidsen stillede sig paa Baronens Side, og
det andet, anført af Værtindens Mand paa min Hustrus, og
efterhaanden blev tier lavet en hel Boman ud af Historien.
Baronen havde kendt min Hustru, for hun blev gift; han
havde danset mange Gange med hende i det russiske
Gesandtskab i Wien, og han var stadig forelsket i hende. Men
hun var haardhjærtet nok til endog at nægte ham at se
hende en eneste Gang, førend han drog ud paa sin farlige
Bejse. — — —
Saa blev der fortalt en meget mystisk Historie 0111 en
Dreng, som vi holdt skjult. Baronen havde spurgt om vor
Søn. »De har en Dreng, som nu maa være sex Aar — hvor
er han?« sagde han. »Det er umuligt,« sagde det andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
