Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
vilde endnu engang have brugt Herzens Ord: »Du har sejret
Galilæer!« Men det gik nu som under den polske Opstand,
hvor Despoten ved Kat ko fl’s Paavirkning vaagnede i ham;
det var den samme onde Aand, der nu stod bag ham og flk
ham til at udnævne nye militære Befalingsmænd, hvis særlige
Hverv del blev at lade Folk hænge!
Da var det, men ogsaa først da, at en Haandfuld
Revolutionære — Executiv-Kommitéen — understøttet af den
voxende Misfornøjelse iblandt de dannede Klasser selv, ja endog
iblandt Czarens egne Omgivelser, erklærede Absolutismen
Krig — en Krig, der efter flere Angreb paa Kejserens Liv,
endte med hans Dod 1881.
Jeg har allerede for sagt, at der var to forskellige
Naturer i Alexander den Anden, og Konflikten imellem disse
antog nu en virkelig tragisk Karakter. Da Solovioff skød paa
ham, løb han til den nærmeste Gadedør, ikke i lige Retning,
men i Zigzag medens hans Forfølger vedblev at fyre; paa
den Maade undgik han Døden, kun hans Overfrakke lik en
Rift. Ogsaa under det sidste dødelige Attentat udviste han
stort personligt Mod. Saaledes gik det ham altid overfor en
virkelig Fare. Men en Dag skød han paa en af sine
Adjudanter, kun fordi denne havde gjort en eller anden tilfældig
Bevægelse, der fik Kejseren til at tro, at han vilde fare løs
paa ham for at dræbe ham. Af Angst for sit Liv lagde
Alexander den Anden Regeringens Styrelse i Hænderne paa
Mænd, der ikke personlig var ham hengivne, men som ene
og alene var optagne af at udnytte deres indbringende Stillinger.
Det er udenfor al Tvivl, at Kejeren vedblev at føie
Hengivenhed for sine Børns Moder, selv paa den Tid han stod
i Forhold til Fyrstinde Dolgoruki, som han ægtede strax
efter Marie Alexandrovnas Død. »Tal ikke til mig om
Kejserinden!« sagde han mere end én Gang til Loris Melikolf.
»Det volder mig kun Smerte!« Og ikke desmindre forlod
han denne Kvinde, der saa trofast havde staaet ved hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
