- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
305

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305

Glas for og en Klap paa Ydersiden, det var det saakaldte
Judasøje, hvorigennem man udefra til enhver Tid kunde
iagttage Fangen. Skildvagten ude i Gangen loftede tidt paa
Klappen for at titte ind — jeg kunde høre hans Støvler
knirke, naar han listede hen til Doren. Jeg forsøgte flere
Gange at tale til ham; men Øjet i Vinduet saa’ da strax
yderst forfærdet ud, og Klappen blev smækket til — det var
mig ikke muligt at faa lokket et Ord ud af ham.

Der var Dødsstilhed rundt omkring mig. Jeg trak Stolen
hen til Vinduet og betragtede min Stump Himmel; alle
Forsøg, som jeg gjorde paa at faa et Glimt at se af Floden eller
Byen paa den modsatte Bred, var forgæves. Tavsheden
begyndte at pine mig, og jeg forsøgte at synge — først dæmpet,
men efterhaanden højere og højere.

»Vær saa god ikke at synge. Herre!« lød pludselig en
Basstemme ind igennem Lemmen i Doren.

»Jeg synger, fordi jeg vil!« svarede jeg.

»Men det er forbudt!« sagde Stemmen

»Jeg synger alligevel!«

Saa kom Guvernøren og bad mig indstændig om ikke
at synge, ellers vilde han blive nødt til at melde det til
Kommandanten.

»Ja, men min Strube visner og Lungerne sygner
hen, hvis jeg hverken maa tale eller synge,« sagde jeg
fortvivlet.

»De kan jo prøve paa at synge ganske sagte, mere for
Dem selv,« sagde den gamle Guvernør godmodigt.

Men jeg kom ikke til at gøre videre Brug af denne
Indrømmelse, thi da der var gaaet et Par Dage, havde jeg helt
tabt Lysten til at synge. Jeg prøvede paa at gore det
principielt, men det var mig ikke muligt. Jeg sagde til mig selv,
at det vigtigste var, at jeg holdt mine physiske Kræfter
vedlige, og at jeg ikke vilde blive syg. Jeg kunde f. Ex. bilde
mig ind, at jeg paa en arktisk Expedition var nødt til at til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free