- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
194

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

nogle faa Linier paa Russisk og Mongolsk og var forsynet
med et almindeligt Voxsegl. »Hvem kan vide, om det ikke
er noget, I selv har skrevet og forseglet med en Kobberpenge.
Se her, saadan ser mit Pas ud, og det betyder noget!« sagde
han og rullede en omtrent to Fod lang Skrivelse, tæt fyldt
med kinesiske Bogstaver op foran os.

Jeg havde under denne Forhandling siddet roligt for
mig selv i et Hjørne af Teltet, beskæftiget med at ordne
noget i min Kulfert, og lik ved det Arbejde fat i et Exemplar
af »Moskower-Tidende«. Dette Blad ejedes af Universitetet
i Moskow og havde som Stempel en Ørn. »Vis ham dette,«
sagde jeg til vor Ældste. Han tog Avisen, foldede den ud i
hele sin Størrelse foran Kineseren og pegede paa Ørnen.
»Se,« sagde han, dette Pas er vort oprindelige, det andet er
kun til at vise frem ved almindelige Lejligheder.«

»Er alt det skrevet om Eder?« spurgte den Gamle næsten
ængsteligt.

»Ja, alt kun om os!« svarede vor Ældste uden saa meget
som at blinke med Øjnene.

Kineseren — en sand Embedsmand blev maalløs
overfor saa megen Skrift, og idet han forskende saa’ paa
hver enkelt af os, nikkede han bifaldende med Hovedet; men
saa hviskede Skriveren atter noget til sin Herre, der
pludselig igen erklærede, at vi ikke paa nogen Maade lik Lov til
at fortsætte Rejsen.

»Nu kan det være nok med det Vrøvl!« sagde jeg og
gav vor Ældste Ordre til at lade Hestene sadle, og et
Øjeblik efter var vi færdige til at drage afsted. Jeg beroligede
den gamle Kineser med at love ham, at vi ikke vilde undlade
at meddele Myndighederne, at han havde gjort alt. hvad han
formaaede for at forhindre os i at komme ind i Manschuriet,
og at Ansvaret alene maatte falde paa os selv.

Nogle Dage senere kom vi til Merghen, hvor vi handlede
lidt og derpaa drog videre til den kinesiske By Aigun, paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free