Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
altsammen!« mente de. Langt om længe vovede en gammel,
hvidhaaret Gubbe sig frem af Kredsen, og nu raabte alle:
»Ja, han véd Besked, han kan aflægge Eden!« Og den Gamle
begyndte vidt og bredt paa en lang Beretning, om hvad han
huskede fra sin Ungdom, eller havde hort fra sin Fader.
Jeg brød ham kort af ved at sige: »Bekræft med Ed, hvad
du med Bestemthed véd, har tilhørt »gmina’en«
(Landsby-Kommunen) og denne Jord skal atter være Eders!« Saa
snart den Gamle havde aflagt Eden — og jeg behøvede aldrig
at nære Tvivl om, at den var tilforladelig — udfærdigede jeg
de fornødne Papirer og sagde til Forsamlingen: »Se her,
denne Jord tilhører Jer nu atter! I staar ikke længere i
noget som helst Afhængigheds-Forhold til Eders tidligere
Herrer, de er slet og ret Eders Naboer. Alt, hvad I har at
gore, er at betale Indløsnings-Afgiften med saa og saa meget
hvert Aar til Regeringen. Huset folger med Jorden; det faar
I frit!«
Man kan tænke sig, hvilken Virkning en saadan Politik
gjorde paa Bønderne. En af mine Fætre, Peter
Niko-laevich, Broder til Kejserens Adjudant, laa paa den Tid i
Lithauen med sit Garde-Uhlan-Regiment. Bevægelsen var saa
alvorlig, at man endog sendte Garderegimenterne fra St.
Petersborg til Polen, og det vides nu med Bestemthed, at da
Mikael Muravieff kom for at tage Afsked med Kejserinden,
forend han drog til Lithauen, sagde hun til ham: »Red i
hvert Fald Lithauen for Rusland!«
»Det var Oprørernes bevæbnede Skarer, der holdt
Landet,« sagde min Fætter senere til mig. »Vi var magtesløse
overfor dem, formaaede knapt nok at linde deres Smuthuller.
Atter og atter blev vore smaa Detachementer overfaldne af
disse Friskarer, og da de ikke alene sloges udmærket, men
tillige kendte Landet og flk Tilhold hos Befolkningen, var
det som oftest dem, der gik af med Sejren, Vi blev saaledes
nødt til at marschere i store Kolonner. Det hændte ofte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
