Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
despotiske Natur, og den overskyggede hyppigt hans
oprindelige Godmodighed. Han blev let hidsig og behandlede ofte
sine Hofmænd paa den mest ringeagtende Maade. Han var
ikke paalidelig, hverken i sin Politik eller i sine personlige
Sympathier, og han var hævngærrig. Jeg tvivler om, at han
nogensinde har været et Menneske virkelig hengiven. Flere
af hans nærmeste Omgivelser horte til den værste Slags
Mennesker — f. Ex. Grev Adlerberg, der Gang paa Gang lik
ham til at betale sin uhyre Gæld, og liere andre, som var
bekendt for deres kolossale Underslæb. Fra Begyndelsen af
18(52 viste Kejseren tydeligt nok, at han var i Stand til at
genoptage nogle af de uhyggeligste Vedtægter fra Faderens
Tid. Man vidste, at han endnu ønskede at gennemføre en
Del vigtige Reformer i Retsvæsenet og i Hæren, at f. Ex.
de frygtelige korporlige Straffe skulde afskaffes, og at der
vilde blive nedsat en Slags kommunal Selvstyre, maaske
gennemført en Konstitution; men ikke desmindre blev de
mindste Forstyrrelser, efter hans egen Befaling, straffede med
uhørt Strænghed, og han tog et hvilket som helst Udslag af
Misfornøjelse som en personlig Fornærmelse; hvert Øjeblik
kunde man vente sig de mest reaktionære Forholdsregler af
ham. Urolighederne ved Universiteterne i St. Petersborg,
Moskow og Kasan i October 18(3) blev dæmpede med hidtil
ukendt Ilaardhed. I Hovedstaden blev Universitetet lukket,
og de private Forelæsninger, som en Del af Professorerne
begyndte at holde paa Raadhuset, blev hurtigt forbudt — de
dygtigste af dem opsagde deres Stilling ved Universitetet.
Strax efter Livegenskabets Ophævelse rejste der sig en stærk
Bevægelse for at faa Søndagsskoler indrettede, og det varede
ikke heller længe, førend de dukkede op overalt. Det var
enten enkelte Personer eller Foreninger, der stod i Spidsen
for dem, og al Lærerhjælp ydedes frivilligt. Bønder og
Arbejdsmænd, Unge og Gamle flokkedes til disse Skoler.
Officerer, Studenter, ja selv nogle enkelte Pager blev Lærere, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
