Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JØRGEN MOE 175
Det lysned”* i Skoven, da ilede jeg frem,
snart stod jeg, hvor Bakkestupet skraaned”.
Jeg saa den vide Bygd, jeg saa mit kjære Hjem,
: jeg saa, hvor de fjerne Aaser blaaned”.
Jeg saa de brede Fjorde, der skar sig ind i Bugt,
og Elven saa jeg blinke og krumme sig smukt —
jeg længtes til de sollyse Sletter.
Og hvor er det ikke en uforlignelig ekte østlandsstemning over dette
«Efter Regn»:
Over Naaleskovens Tage, Men, hvor Stien frem sig leder
som sig brede fjernt mod Vest, gjennem Eng og Agerland,
lette Byger endnu drage Solen klare Strimer breder
for en sagte Sommerblæst. over Mark og Søens Vand,
Solen sænker blege Flammer Agren vugges let og vinker
i det duftigfine Regn, end af Regnets Draaber fuld,
og et Slør af Sølvmor brammer og for Øiet smukt det blinker
over Skovens dunkle Hegn. som Demanter lagt i Guld.
Det er denne dype innleven til naturen, til det oprinnelige og blivende
som også merker det ypperste av hans tankediktning og lyriske stemninger.
Han tar lære av den gamle ek («Den gamle Mester»):
Der stander en Eg paa Præstens Jord,
Hans Øie til dagligt Mærke;
Den løfter sig op over Dal og Fjord
Og strækker Grenene stærke.
Den bærer paa flere hundrede Aar,
Men frodig den løves Vaar for Vaar,
Hver rindende Morgenlue
Kun meer ærværdig at skue.
Det volder to Ting: først har den sin Rod
Slaaet dybt i Klippernes Revne —
See deraf fanger den Magt og Mod
At staa i det barske Stevne.
Og dernæst op imod Lysets Glands
Den løfter stadig Kvistenes Krands,
og drikker fraoven Saften,
Lyset, Livet og Kraften.
Og kjærligheten til blomstene
kaster glans over den stakkars
tulling Blomster-Ole, han kan
intet lære og forstå, men hans
oprinnelige uskyldighet og hans
barnslige kjærlighet til det smuk-
ke han ser, er hans frelse: Gammelt eketre («Den gamle Mester») på Krødsherad preste-
gårds jord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
