Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK ARNOLD WERGELAND 55
med sanger som han
hadde med sig hjem og
som rimeligvis blev op-
ført på prestegården.
En del av disse er
mere eller mindre be-
vart. <«Øllegaard Frø-
ken eller Romanhelten.
Syngestykke i en Act»
gjør narr av tidens op-
styltede romantiske stil
og er i sin prosa påvir-
ket av Holberg («De Nikolai Wergelands bolig, Dronningensgate 19—21 i Kristiansand.
d Den venstre halvdel fra porten er en senere tilbygning. Nedbrent 1892.
usynlige»). Den samme
påvirkning (her «Ulysses von Ittacia») viser også parodien «Deus ex Machina
eller Væk I use Comedianter! Væk! Stor original Opera-Vaudeville».
I denne Wergelands første politiske farse er der en virkelig Wergelandsk
klang i den replikk hvormed Don Pedro av Brasil under Europas bifall
jager ut absolutismen, enkedronningen av Portugal og flere andre skumle
personer: ;
Væk gustne Løgner! Væk til Donauiglen!
Sug ikke denne unge Frihed! Ha!
Du feige Chaves, blege Kriger væk!
Som plyndrer under Maanens Skjold fra søvnig
Fiende — Strømpen, fugter saa dit Sværd
i Hønsestien! Ud af Landet! fort!
Det første trykte arbeide han vedkjente sig — dog med noen und-
skyldninger — er «Ah! Farce af Siful-Sifadda» (1827). Selve farsen som
gjør nar av egennytte og innbilskhet og spotter over noen ynkelige an-
søkere til et klokkerembede, er ikke så svært morsom. Men midt i de
almindelige farseløier reiser sig den store fantasi-lyriker. En del av an-
søkerne har leiret sig foran den formentlig døde klokkers hus. Da frem-
trer drømmens genius — det er Wergelands egen fantasi-genius som for
første gang taler til de lyttende:
Det første Kys, som Adam gav den Skabning,
han følte aandende i Søvn ved Siden,
den Nat da Qvinden fødtes, gav mig Liv.
Den Nat drev Rosenduft omkring, som lunkne
Vindpust, Palmen rasled” ei, de kjære
Stjerner slumred” sødelig i Skyen,
at Intet skulde vække Hendes endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
