Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg tror vort Folk er nok det bedste,
lidt bedre selv end hvilket næste.
Hvis det vil Flid af Svensken lære,
saa kan det Dansken snart undvære.
Men også det kulturarbeide som særlig hadde kjennetegnet tidsperioden
før 1814, det omfattende kulturelle og praktiske oplysningsarbeide tok
Wergeland op. Det gikk inn i hans livs hovedgjerning som borger og
folkeopdrager. Han virket på egen hånd, og han søkte til Det norske selskap
for gjennem det å nå videst ut. Denne dikter minner om de ivrige
rasjonalistiske prester, fra sin store prekestol holder han sine nytteprekener for
almuen, om alt mellem himmel og jord, om å plante kål og om å dyrke
sin sjel. Som oplysningsmennene har han i den ene lomme nyttige
brosjyrer, i den annen sædekorn til utdeling. Han gir dem han møter på sitt
livs vei, snart råd om hvad de bør lese, snart styrke i fedrelandsfølelse og
nasjonalt samhold, snart et historisk kursus, snart en religiøs veiledning,
snart en håndfull utsæd til kjøkkenhaven. Intet kunde være ham fjernere
enn med de danske romantikere å fremheve det skjønne på det nyttiges
bekostning. For ham var der ingen motsetninger, fordi alt forentes i det
gode, det hjertelige. Og i sin begeistring og iver for nyttearbeidet var han
det 18. århundres sønn. Tilbake til naturen tok han i den samme dype
betydning som Rousseau selv, som et oplysnings- og opdragelsesarbeide hvor
det naturlige både var midlet og formålet, tilbake til oprinnelighet, til det
sunde og sterke og selvskapende. Men selvsagt ikke tilbake til en uvitende
naturtilstand. Slik var det sammenheng i Wergeland, og det er ikke det
minste ved ham. Han bandt nasjonens utvikling i nutiden sammen med
dens gjenreisningstid i det 18. århundre.
Også i religiøs opfatning og i naturfølelse var han vokset op av hin
tid. I sin avhandling «Hvi skrider Menneskeheden saa langsomt frem»
finner han grunnen til civilisasjonens langsomme fremadskriden å være
den at den religiøse utvikling ikke har maktet å holde følge med den
politiske. Det ligger i «Sædelærens, i den sande praktiske Filosofis
Underkuelse, forat ufrugtbare Mysterier kan fremhæves — ufrugtbare, siger vi?
ja ufrugtbare for Menneskeheden, for Sandheden og det jordiske og
himmelske Velvære, men frugtbare for Kasterne, der fremhævede dem, det
være nu i Form af Kors og Kar og Billeder paa Guldbrokades-Skuldre,
eller i Form af haarde Dunkelheder og Forbandelser paa en Prædikestol.
Flerheden i de dannede Klasser overalt i Europa finder ikke i disse
Mysterier den Beroligelse, det opløftende, man forsikrer oss om skal findes i
dem; men den finder dem alene i de Sandheder, den gjældende Religion
har tilfælles med den almene, den naturlige Religion.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 22:18:12 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/elster/3/0008.html
