Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 FRA HOLBERG TIL WERGELAND
i hans sinn en trang til fred, til overveielse, han visste at døden alltid var
nær og hadde vent sig til den tanke å skulle dø ung.
Det er den personlige stemning i hans berømte dikt «Majdagen»,
skrevet til Morten Leuchs bryllup med Matthæa Collett 1758. Denne per-
sonlige stemning falt sammen med den litterære motestemning, også Hal-
lers «Die Alpen» har først klager over bylivet og så lovprisning av naturen.
Og det er dessverre mere litterære talemåter enn personlige utbrudd i
«Majdagen», men dog en viss personlig underklang i versene:
Hvor Solen Verdens Morgenpragt
Paa lukte Øjnelaage maler;
Hvor Nag og Sorg, naar Hanen galer,
Gaaer endnu vaagne paa sin Vagt.
Hvor Narre ad hverandre leer,
Og den som andres Feil antaster,
Er ofte selv, som hver Mand seer,
Lanszt større Nar end den han laster.
Han flyr fra denne by som plager og tretter ham:
Saa tænkte jeg en Maji Dag,
Og reiste strax til hine Enge,
Hvor Flora reder Blomstersenge
For Kroppen under Stjernetag.
Her kasted” jeg mig paa en Høj,
Forgabt, henrykket, og fornøjet
I samme Øjeblik da Øjet
Nysgjerrigt ud i Cirklen fløj.
Men hvad Tullin ser, er bare landskapet i sin almindelighet: «En ny
Natur omhængt med Krandser Fremviste Eden her og der». Det er
ambra og sefyr, det er vellukt og balsam, det er safirblå hvelving, det
er berget med rot i avgrunnen og topp mot skyen, det er med andre ord
meget mere det litterære landskap enn Oslodalen. Og dog er det en
virkelig frisk følelse i diktet, en pusten ut under fri himmel, og fremfor
alt er der en lytten som er ny:
Her sværmede en Fuglehær
Af Sisiker, Bogfinker, Svaler,
Maaltroster Norges Nattergaler,
Som fløi forlibte her og der:
Hver med sin Tone stemmed” i,
Og Qviddren, Fløiten, Piben, Lokken
Klang med forenet Melodie
Som prægtigt Chor blandt heele Flokken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
