Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dybt i ham blev stukket med en Knappenal, først
langsomt og forsigtigt en Gang, to Gange, saa tiere
og tiere, hurtigere og hurtigere med flere og flere
Naale, til hans Kød var spæget med stingende
Naalehundter, og Smerten aad som en Brand i
hans Indvolde.
Han førte Haanden til sit Underliv og følte den
blive vaad og klæbrig. Som et isnende Frostpust
føg Rædselen ind over hans Nerver. Han følte et
Sus af Elendighed gaa over sin kuldegysende
Krop. Med en fortvivlet Anstrengelse rejste han
sig paa Knæ og faldt forover paa Armene. Møj-
sommeligt gav han sig til at krybe henad Gaden
brølende og glammende ud i Mørket som en saaret
Ulv: . . . . Mord! Hjælp! –– Rettroende! Hjælp!
Mord!
Munken aabnede Øjnene. Han laa paa Ryggen
og saa lige op mod det lave Loft i et langstrakt
Rum, svagt oplyst af en Række blændede Petro-
leumslamper. Luften, han aandede, var kvalm.
Den smagte af Løg og Uddunstning og Karbol.
Rundt om ham stønnede og jamrede det bestan-
digt, og pludselig erindrede han, hvorledes nogen
havde løftet ham op fra Gaden og havde lagt ham
paa en Vogn. Han følte forsigtig ned over sig med
Hænderne og tog til Lommen og sin Pose: Han var
fuldt paaklædt. Derpaa bevægede han Tæerne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
