Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det hele for mig. Men vi skal straks gøre vort
Regnskab op!
Han bøjede sig over Segals forslaaede Lig og
undersøgte Slobrokkens Lommer. De var tomme.
Hastig greb han i Kraven paa Slobrokken og
slæbte Liget ind i Udhuset.
— Hjælp! Hjælp! — hørte han pludselig nogen
raabe bag sig. — Da han vendte sig om, saa han
Hanne-Liebe staa i Gangdøren paa den anden Side
af Gaardspladsen.
_ Hjælp! Hjælp! — raabte hun. — Sascha!
Sascha! .. . .
Munken tog i Lommen efter Revolveren, men
betænkte sig. Istedetfor kastede han Liget paa en
Bunke Halm ved Siden af den drøvtyggende Ko,
strøg hurtigt tre—fire Tændstikker paa en Gang og
tændte. Halmen slog straks ud i lys Lue og greb
om sig, fængede og knitrede, ansporet af Trækket
fra den aabne Dør. Koen gav sig til at brøle, da
den mærkede Ilden, højere og højere, til Brølet
gik over i en hæs og langtrukken Tuden, som
Munken hørte forfølge sig langt ned ad Gaden––
Da gamle Dr. Krasnow og Rima, opskræmte af
Budskabet om den begyndende Jødeforfølgelse,
kom over Floden for at bede Segal og Søsteren
flytte ind hos dem, var Udhusets Tag skredet sam-
men. Hanne-Liebe fandt de liggende bevidstløs
indenfor den aabne Gangdør, som Fedja havde
mærket med sin Økse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
