Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igaar har begravet sin Moder derinde. Jeg skal
nemlig sige dig, at det er min Moder, der ligger
her . . . .
Bonden saa opmærksomt paa Segal og aabnede
Munden, som om han vilde skrige, men fik ikke
Tid til det, fordi Segal ramte ham med et desperat
Næveslag lige i Synet. Bonden tumlede et Par
Skridt tilbage, men beholdt Ligevægten.
— Hvad slaar du! — brølte han truende, da
han var kommet sig efter den første Overraskelse,
og ægget af den voldsomme Smerte i Øjet gjorde
han Front mod Angriberen.
— Nej, jeg slaar ikke! Jeg slagter dig, dit
Svin! — skreg Segal og sprang med sin Lomme-
kniv i Haanden frem mod Bonden, der i yderste
Øjeblik undgik Stødet og nu løb, hvad Benene
kunde bære ham, til sin Vogn, smed sig paa Sæk-
kene og piskede paa Hesten.
Segal standsede forpustet, som om han kom til
Besindelse. Han stod med den aabne Kniv i Haan-
den og mumlede, mens Tommelfingeren famlede
.nervøst over Æggen. — Hvad er det du gør! Hvad
er det du gør! . . . . Pludselig vendte han sig og gik
hen mod den friske Grav, som Bonden havde peget
paa. Ved Siden af den var der en gammel Grav,
der bar en Sten, hvis ene Side med Indskriften i
sin Tid havde været blanksleben, men nu var
ridset med Kniv og mærket af Stenkast. Segal
læste, at herunder hvilede hans Faders Støv. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
