Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dnjepr“, saa Vogn og Dyr var ved at skilles ad,
og for frem ad Lesnajagade.
— Stop! — raabte Segal. Her er det!. Kør ind
paa Gaarden!
Kusken svingede med fuld Fart ind i Gaarden
foran det lille afblegede Træhus og holdt Hestene
haardt an. Iwan sprang af og hjalp Segal ud. Han
gik vaklende mod Døren, svimmel og værkbruden
af den lange Vej. I Døren stod gamle Nastja og
hilste med dybe Bøjninger.
— Jakow Jakowlewitsch, Goddag! Goddag, lille
Far! Velkommen hjem! Troede aldrig, jeg skulde
se Dem mere! Nej ved Gud, om jeg troede! . . . .
Segal gav hende Haanden.
— Jo, her er jeg, Nastja . . . . Saadan kan det
gaa .... Og De er her endnu, paa samme Plads
.... Men hvordan gaar det Mo’r?
— Aa ja, hvor skal man vel gaa hen paa de
gamle Dage, — svarede Nastja og tørrede Øjnene
. . . . Det er rent skidt med hende. Hun har aldrig
haft nogen Sygdom før. At den første ikke skal
blive den sidste, sagde jeg hele Tiden. Hun har blot
ligget og ventet paa Dem, lille Far, ligget og ventet
paa Dem i al denne Tid. Han kommer, sagde hun,
han kommer alligevel .. . .
— Iwan, — sagde Segal, — sæt Tarantasen ind
i Skuret og lad Kusken ride hjem, naar han har
faaet Mad og Drikke. Sørg ogsaa for dig selv. Du
kan trænge til det! — Og uden at vente noget Svar
gik han fulgt af Nastja ind Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
