Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig langsomt fra Stolen og strøg sit lange, blaa-
sorte, noget graasprængte Haar fra Panden. Han
var meget høj og stærkt bygget og gjorde dog
Indtryk af at være spinkel, fordi Ansigtet var saa
smalt og blegt i Forhold til hele hans Skikkelse.
Han gik nogle Skridt frem i Stuen og fæstede sine
brændende sorte Øjne paa Segal.
— I graver i Fortid og Fremtid for at komme
til Klarhed over Nutiden. Det er, som havde I
ikke selv et personligt Liv, men var kun Genfærd
og Varsler.
Salamandrows sonore Stemme havde en Ro og
Kulde, der virkede uhyggeligt sammen med hans
blege Ansigt og vidt aabne, feberglinsende Øjne.
— Livet er en eneste, uhyre Nutid, som alt
spejler sig i. Der er intet andet end den, har al-
drig været og vil aldrig blive andet end den. Men-
neskene søgte et positivt Udtryk for Livet i Tid
og Tal, som om Tallene ikke var den samme
Uendelighed som den, de flygtede fra. De mistede
Livsfølelsens oprindelige Uskyld, Dyrets guddom-
melige Beroen i sig selv. Det er Sagnet om Para-
disets Have, som Mennesket maatte forlade, en-
som og fordømt til at maale sit Liv fra Morgen
til Aften, fra Maane til Maane og Solhverv til Sol-
hverv .... Dyret er fuldkomment, fordi det kun
lever i Nutiden. Det er i Samklang med det evigt
og bestandigt og uforanderligt forhaandenværen-
de, som er Verden. Men blandt Mennesker er kun
Fostret og Barnet fuldkomne og lykkelige, indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
