Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- -— Hvad, er Slaveriet ikke ophævet! Vore For-
ældre var da med til det her i Rusland.
— Livegenskab er ophævet, ligeledes Salg og
Køb af Slaver, men Slaveriet er ikke ophævet, —
vedblev Segal. — Det kan, som Aristoteles ganske
rigtig bemærkede, ikke ophæves, i alt Fald ikke
før Menneskene bliver udstyrede med ganske
andre Egenskaber, end de nu besidder. Er Værne-
pligten ikke en ny Form for Slaveriet? Mod sin
Vilje maa den Værnepligtige forlade sit Hjem og
sin daglige Gerning for at lære Krigshaandværket.
Jeg ser her aldeles bort fra alle gængse Forkla-
ringer. Enhver, der mod sin Vilje tvinges til at
udføre et vist Arbejde paa et nærmere anvist Sted,
er Slave. Den almindelige Værnepligt er blot en
ny Benævnelse for Slaveri, hvorved den samme
Ting er bleven gjort anvendelig under en ny ydre
Form. Principet er det samme. Slaverne kunde
heller ikke i gamle Dage give mere end deres Liv.
Det samme kræves af vore Værnepligtige. Al Vold
mod Personligheden er Slaveri. Der kunde næv-
nes flere Eksempler, men jeg tror, jeg tydeligt har
udtrykt, hvad jeg mener.
— Det forholder sig nøjagtig paa samme Maa-
de med Sprogene, — sagde Tschertorogow, efter
at alle havde tiet et Øjeblik. — Visse Udtryk i den
menneskelige Tale maa fornyes hurtigere end
andre. Det gælder navnlig alle Udtryk for Funk-
tionerne og de dermed forbundne Legemsdele. De
faar en odiøs Klang ligesom Slaveriet, der ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
