Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213^
en Aare slyngede sig blaa
Og gjennem glattest Hvidhed slød,
Som nogentid til Kys indbød,
Nu synes hede, rødblaae bøiet
At trykke snarere end skygge Øiet,
Der straaler tungt og syldt, jo meer
Sig Taarer samle sleer og fleer.
Og han for hende havde ogsaa grædt;
Men hvo, som ham betragted ret,
Saae ei, hvad end han sølte, Sorgens Træk:
Med opreist Pande stod han, høi og kjæk.
Hvad Oval end bragte Hjertet til at gyse,
Han lod sig ei af Mængden kyse.
Men see paa hende turde han ikke;
Det var erindring kun om Øieblikke ^
Hans Brøde ^ elskov Stilling nu —
Hans Faders Had ^ Alverdens Gru ^
Hans Lod for evig og hans Skjæbne nu —
Og hendes ^ hendes! Han turde ei see,
ei kaste et Blik paa hendes Pande;
Thi ellers vilde Hjertets Vee
Den stolte Holdning overmande.
Og A^o talte: „endnu igaar
en Viv og Søn velsigned mine Aar;
Men denne Morgen har sorandret Tingen:
Før Dagen hælder har jeg ingen.
Mit Liv skal tæres eensomt hen;
Dog, lad det skee det er ei stort!
Der aander ingen Fjende eller Ven,
Som gjorde ei hvad jeg har gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
