Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Til Grevinde Gersdorff Hardenberg-Reventlov ved hendes Bortreise til Syden - Her rasler Skoven, og her suser Sivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farvel! Farvel! Hvem undres, at det Skjønne
Nu, da det bliver iiskold Nat ved Polen,
Som Heliotropen vender sig mod Solen?
Her rasler Skoven, og her suser Sivet.
Her rasler Skoven, og her suser Sivet,
Her er den bedste Plads paa hele Øen;
Sø slynger sig om Skov, og Skov om Søen,
Søm Faunen holder Nymphen fast om Livet.
Skjøndt Morgenvinden kun dig Barmen kjølte,
Du er saa kold, som stegen nys af Badet;
Og som et flygtigt Tryk af Rosenbladet
Var hvad jeg af din unge Læbe følte.
Ei paaklædt er du, hvad man just det kalder,
Skjøndt afklædt, en Gudinde, heller ikke;
I Græsset dine Handsker ikkun ligge,
Kun Shawlet synker, Haarets Knude falder.
Din Arm sig runder blændende i Solen,
Imens i min din Haand sig ængstlig vrider;
Dit Shawl er kastet, Silkekysen glider,
Og i sin Frihed slagrer Morgenkjolen.
At hvile ud paa dette Sted, var Planen.
Hvor tyst! I Bøgestammen hugger Spetten,
Vandsuglen pladsker. Alting ligner Pletten,
Hvor Leda i sin Uskyld klapped Svanen.
Februar 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
