Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Varselskriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varselskriften.
(Til Magister D. G. Conrad.)
Nattens Gudinde henad Himlen svæved,
Og Viisdomssuglen fløi ved hendes Side;
Al Verdens Mødighed hun stille hæved
I sine Arme, sammentrykte, blide.
Jeg og min Hustru var fra Hjemmet borte;
Aarvaagne Terner sysled kun ved Lampen
Og vogtede paa Husets aabne Porte –
Da hørtes Larm as Vogn og Hestestampen.
Ind traadte, reiseklædt, en Gjæst heel fremmed; ^
Sin Hat og Kappe han i Krogen slængte
Og Ternerne med sære Fagter skræmmed;
Selv ind i Husets Indre han sig trængte.
Min Børneflok han vilde see og kjende,
De fem Smaapiger og de fire Drenge:
„Hvad hedder du? og du? og du derhenne?"
Søvndrukne stirred de fra deres Senge.
De Mindste selv med Lampen han sig nærmed,
Sorthaaret, med et sælsomt Smiil om Munden,
Tykt af sin lodne Reisepels beskjærmet
Og med et blodrødt Skjærs øm Livet bunden.
Da sprang en Dreng fra Leiet, mere modig:
„Hvo er du? Siig dit Navn, at jeg dig kjender!"
Af Lommen tog den Fremmede koldblodig
Sin røde Tegnebog og sagde: „Venner!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
