Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Ved Madonnabilledet - Venskabs trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At det Alt, som disse Flammer
Under Nischens sorte Bue,
Stadigt maa vedligeholdes
Samlet i en hellig Lue;
At det Alt, som disse Flammer,
Der sig brændende fortære,
Maa med sine sidste Straaler
Lyse Kjærlighed til Ære!
1836
Er en Blomst nær ved at visne, den forfriskes kan igjen,
Og et Hjerte, som vil briste, det kan trøstes af en Ven.
Sagnet gaaer, at hver en Plante har en anden til sin Lyst,
Har en anden Urt, som livner, styrker og forsvarer den.
Rosen fandt sin Sjæls Udkaarne i den grønne Semperviv;
Trives denne i dens Nærhed, kan ei Rosen skrante hen.
Mellem Planter, mellem Stene, mellem alle Verdens Dyr
Virke Sympathiens Kræfter, selv imellem stolte Mænd
Hvor er den, som ikke føler, at hans Liv mon plat forgaae,
Findes ei det Skjød, hvori han lægge kan sit Hoved hen?
Hvor er den saa strenge Qvinde, at hun ikke sygner bleg,
Naar hun, som en Ranke, rives fra den elskte Ungersvend?
Hvor er den, det være Qvinde, være Mand, som ei har følt
Sympathiens Lægedomme skjænke Liv og Kraft igjen?
Hvor er den Ulykkelige, siig mig, som forgjæves veed,
At det Hjerte, som vil briste, kunde trøstes af en Ven?
Den 10de October 1838.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
