Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For slet intet. 117
Doden havde ikke forandret den unge Piges
Ansigt. Efter at de havde lukket hendes Dine,
viste det et Prcrg af en mild og ophoiet Ro og
Fred. Hendes Loeber syntes at smile. Da de toge
hende op af Vandet, laa hun med begge Arme
strakte stive frem for sig, som om hun vilde vcerge
sig mod den Smerte, der var bleven hende for svcer
at bcere. Det var ogsaa hendes Hensigt. Salme-
bogen, indsvobt i det hvide Torklcede, fandt de
oppe paa Aakanten, nu havde Toger gjemt den i
sin Koftelomme.
Vognen, som skulde bringe hende bort, kom
korende ned til Stedet.
„Lad os nu se at saae hende ind i Fattig-
gaarden," sagde Fogden, „saa stal min Dreng lobe
over til Bodkeren, for at han kan staa hende en
Kiste sammen paa Sognets Regning. Du har jo
ingenting at saae hende i Jorden for, vel Toger?"
Hyrden svarede ikke.
„Hvad Fanden er det her gaaer for sig?"
raabte en skingrende Rost, og Ole Lysholt sprang
ned af sin Hest, og borede sig hensynslost og
uimodstaaeligt gjennem Mcengden. „Hvem er det,
som her er kommen til Ulykke?"
Han ventede ikke paa Svar, rev Forklcedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
