Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 For slet intet
Der foer et rasende Udtryk af Harme over
den gamle Mands Ansigt, medens han hoevede
begge sine knyttede Hcender iveiret og hviskede:
„Gnd fordomme ham i al hans Gjerning."
Mette rystede paa Hovedet: „Tal ikke faa,"
sagde hun bonfaldende, „han har ikke den storste
Feil."
„Siig mig da noget, der kan tjene til din
Undskyldning," raabte den Gamle heftig, „ikke
sandt, han ledede og lokkede Dig med Gaver og
Pynt, han svor og bedrog, Du var saa troskyldig
og anede ikke hans Rcenker?"
„Nei, nei," svarede hun, „det var mig der
kom til ham, mig der sogte ham, jeg syntes han
var det bedste jeg havde seet, han stod for mig
allevegne, i Dromme, hele Dagen, mens jeg sad
og syede, jeg gik de Steder, hvor jeg troede at
skulle sinde ham, det lod som Fuglesang at hore
paa hvad han sagde."
„Men han skuffede Dig dog med sine Lofter
og Forsikringer, der maa da vcere lidt, som taler
for Dig. Du har altid vceret mine Dines Lyst
og mit Hjertes Gloede, er der iutet til din Und-
skyldning? find paa noget. Han benyttede sig af
din Uerfarenhed?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
