Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 For slet intet.
hun gaaer hjem om Aftenen, vi kjende det, den
Slags Karle bide paa enhver Krog, tag Jer ivare,
Tsger, at det ikke gaaer Jer Datter, som den
engelske Prinsesse i Kwniken, hun drog ud og
troede sig ogsaa sor god til alle, men tilsidst blev
hun jaget hjem igjen til sin Faders Gaard med
Pjalterne om Halsen."
Nogle Dage senere skinnede Solen igjen ned
over Faarehyrden og hans Skearbeide, og der viste
sig atter en Mand nede paa Beien, dennegang
gaaende.
Det var en lille, fed Person, klcedt i gron
Livjakke, som han tilligemed Vest og Linned lod
staa aaben, for saavidt muligt at undgaa Hedens
Besværligheder. Hans Hoved var ncesten kugle-
rundt, Ansigtet apoplektiskt, bestandig smilende,
Vinene vandblaa, ndtrykslose, ligesom overtrukne
af en Hornhinde, Mandens Idre var i det hele
taget ikke noget Vidnesbyrd om Klogt eller Snille.
Over den ene Skulder bar han en dobbeltløbet
Jagtbosse, og i en Rem om Livet nogle Hagel-
punge og Krndtmaal.
„Goddag, Toger!" udbrod han, da han kom
hen til Vognen og lod sig falde ned i Lyngen.
„Hvordan gaaer det i denne forbandede Hede?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
