Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serafino fra Ota. 59
nede var han bleven dobt, der havde han leget i
Fred og Lykke, der havde alting smilet til ham,
Haab og Drvm, Ungdom og Kjcerlighed, nu vendte
han Ryggen til Lyset og vandrede ind i Morket,
han tog kun en Folelse med — Skuffelse,
Taagen lagde sig over Dalen. Feliee begreb,
at det var andet end hende, der beskæftigede Sera-
fino. Forst kaldte hun sagte paa ham, saa hoiere;
„Vov Dig ikke for langt frem/’ sagde hun i den
blodeste Melodi, hendes Stemme gjemte, „det var
der, den fremmede Herre faldt ud forgangen Som-
mer. Da de hentede ham op og maalte Klsften,
var der femtenhundrede Metre ned til Bunden."
„Ja, mit Barn, Folk har lettere ved at maale
Afgrunden, hvori den Ulykkelige falder, end Lidel-
sen, som bragte ham dertil."
„Det bliver silde," sagde hnn, „stal Du ikke
hjem?"
„Jo vist, jeg stal hjem," gjeutog han barsk
og kaldte Hunden til sig.
„Bliver Du vred, naar jeg beder Dig om
noget? — Tag Dig ivare, Serafino, gaa ikke saa
ofte til Byen, Du har en Fjende derinde."
„Jeg har vist mange Fjender," svarede han,
„hvem mener Du ellers?"
„Den skelende Barber Martinneei, skraas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
