- Project Runeberg -  Minder, fortalte af ham selv /
19

(1896) [MARC] Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det umulige Dampskib

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’ 9
gaden, sagde han underveis til sin ældste Søn Carl, der nu
gik ved hans Side:
«Hørte Du, hvor jeg smurte den Skibskapitain ?»
Udenfor Huusdøren sad den gamle Farfader i Aftensolen
og snittede Pinde til Tobaksrullerne. Svalen kredsede endnu
i Luften, Kvæget drev frem gjennem Gaden, Hyrdedrengen
svingede sin Skralde, et gammelt Fredens Billede i Mod-
sætning til det nye, larmende Skuespil i Havnen. Da Jørgen
Christian kom forbi den Gamle, tog han ærbødig Kaskjetten
af, og fortalte om det Mærkværdige, han havde maattet op-
leve. Den Gamle lyttede hovedrystende til med et vantro
Smil og snittede videre.
«Dersom Fartøiet ikke laa dernede i Havnen, og jeg
ikke med egne Øine havde seet den hele Fremgangsmaade,
vilde jeg have forsvoret, at de vovede sig ud paa det aabne
Hav, her til Frederits, med en saadan Spilleværksskude. At
den kan klare sig ovre i Renderne ved Kjøbenhavn, har jeg
aldrig betvivlet,» ytrede Brandinspektøren med overlegen Ro
og traadte ind i sit Huus.
Den gamle Farfader sagde: «Alt dette huer mig ikke.
Læg nu Mærke til, hvad jeg spaaer. Her vil spørges Ulykker
efter dette. De brænder en Dag By og Hjem over Hovedet
paa os.»
Lille Carl tog Mod til sig og ytrede bestemt:
«Jeg vil være Sømand og gaae Jorden rundt med Damp.»
Farfaderen fik maaske Ret. Dampen kom, trængte
frem overalt og seirede. Den vendte op og ned paa det
Bestaaende, udvidede Horizonten og Hjemmets snævre Kreds.
Idag ombølger den alle Folkeslag, danner en stor Familie
af Sværmen, en Familie fuld af Strid og Rastløshed, Slid
og Brødnid.
2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:43:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ecminder/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free