Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il8 B R U D E H I N G s T E N
fingeren ned i det røde, glatte Kød, saa det
ikke smutter som en Aal mellem Fingrene
paa mig ! . . . . Og jeg stak Haanden ind i den
ene Mundkrog over Laderne, hvor der ingen
Tænder er, og trak Tungen ud. Hingsten
rettede sig stift bagover paa Benene og rej-
ste Hovedet, saa Mulen var i Højde med
mine Øjne, men jeg gav ikke Slip paa Tun-
gen, holdt fast af al Magt! Den varme Aan-
de strømmede fra det aabne Svælg ud over
mit Ansigt. Jeg kunde se alle Kindtænderne,
saamange som den da i sin Ungdommelighed
havde. Men det var jo kun Fortænderne, jeg
brød mig om ! I dem kunde jeg som i en aa-
ben Bog læse, hvor mange Somre Hingsten
havde set: de to inderste var skiftede. Den
havde faaet de to første nye Fortænder. Dem
skulde den tygge med, til den en Dag ingen
Brug havde mere for Havre og Hø, for Græs
og Halm, til den styrtede under et voldsomt
Løb, eller om højst femten Aar laa og døde
af Alderdom og Elendighed, stiv i Leddene og
med alle Ribbenene synlige gennem Skindet.
Herre Gud, højst femten Aar har den end-
nu at leve i, og alt I den tørster dog efter at
gennemløbe denne usle Stump Tid saa hur-
tigt som muligt. Se, det næste Par Føltænder
staar allerede og rækker Halsene op over
Gummerne, saa beredte at falde til Jorden
som to smaa blege, visne Foraarsblomster
.... Men hvorom alting er, tre Aar blev den
sidste Foraar, og nu skal den træde Lande-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
