Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
rig nu kæmper for Menneskehedens og Fremtidens
Sag, saasom Menneskehedens Udvikling hører sam-
men med Rettens, Frihedens og Fredens. Den
samme Tro taler ud af de franske Soldaterbreve.
Med andre Ord, det er stadig de af Professor
Kjellén og andre afsatte Ideer af 1789, der besjæler
det franske Folk. Det er for at skaffe disse Sejr,
at ogsaa de paa en beundringsværdig Maade opta-
ger, hvad Professor Kjellén har kaldt Ideerne af
1914: Pligten og Ordenen. Desjardins peger paa
den ligefremme, frasefri, men demokratiske Pligt-
opfyldelse, den enige Samvirken, som en fransk
Hönde gav Udtryk, da han paa sin Maire’s For-
maninger svarede: Vær kun rolig; vi skal sørge
for det altsammen. Han betoner Grundmodsæt-
ningen mellem fransk og tysk Livssyn saa-
ledes, at man i Frankrig stoler mest paa fol-
ket, i Tyskland mest paa Staten; at man i Frank-
rig længe har været Borger, mens man i Tysk-
land endnu er Undersaat. Politisk set er Tyskerne
derfor i mindre Grad Evropæere end Franskmænd
og Englændere: »de franske Øjne udtrykker bedre
Borgerens Frimodighed«. Franskmændenes ideelle
Krigsmaal er »Humaniteten, som er den ny Reli-
gion«. Retten skal herske i Folkene og mellem Fol-
kene indbyrdes, men intet Folk maa herske over
de andre. Franskmændene fordømmer nu en Lud-
vig XIV’s, en Napoleons Imperialisme, ligesom de
fordømmer den tyske Imperialisme. Det er ogsaa
ved fri Sammenslutninger, Desjardins — ligesom
Tyskeren Professor W. Foerster — ser en Mulighed
for af Øjeblikkets Kaos at skabe en ny Orden, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
