Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
broderskabets Tanke. Disse kristelige Ideer havde
for nogle Aartier siden deres største Bekender i Tol-
stoy, deres største Fjende i Nietzsche. Endnu be-
standig søger den vesterlandske — eller som Viktor
Rydberg siger den fremadskuende — Verdensbe-
tragtning at finde en højere Enhed mellem Kristen-
dommen og Antiken, mellem Retten for de mange
og Retten for de faa. Kun saaledes bliver en Gang
det Social-Aristokrati tænkeligt, der allerede har
været forudsagt af den hellensk-vesterlandske Ver-
densanskuelses ypperste Repræsentanter.
Men ligesaa kraftigt som den tænkende negter at
sige ubetinget Ja til Ideerne af 1789, ligesaa kraftigt
afviser han de meget ældre Grup petanker, der kal-
der sig »Ideerne af 1914«, idet han spørger om de
Formaal, for hvilke det kræves, man skal ofre sig.
For Slægtens Vel maa vi paalægge os større og
større Ofre, sværere og sværere Pligter. Men over-
for enhver saadan Handling af Staten, til hvilken
der kræves ubetinget Magt hos de styrende og ube-
tinget Pligtfølelse, Lidelse, Offervillighed, Lydighed,
hos de styrede, maa Folkene stadig mere bestemt
fordre Svar paa Spørgsmaalene:
Magt til hvad?
Pligt til hvad?
Lydighed mod hvad?
Lidelse for hvad?
Opofrelse for hvad?
Ikke nu, midt under Krigens Kraftanspændelse
— ligesaa lidt som under en Ildebrand eller et Skib-
brud — kan de, der er midt i Ulykken, afhandle
disse Spørgsmaal. Men naar Faren er overstaaet,
Ellen Key. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
