Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
det Punkt, hvor Krigen blev uundgaaelig, idet Rust-
ningerne og de hemmelige Overenskomster vakte
Førernes Tro paa denne Uundgaaelighed. En gen-
sidig Frygt for hinanden blev Tændsatsen i Dyna-
mitbeholdningen.
III.
Den smalle Vej var de forhaanede Fredsvenners,
vi, som overøses med de ovenanførte Beskyldninger
for, at vi savner et dybere Syn paa Krigen paa
Grund af
»materialistisk Lykketrang, lav Kærlighed til Livet
og feministisk Frygt for Lidelse (!).
De, der taler saadan, aner ikke engang den vir-
kelige Modsætning mellem Fredsvennens og Natio-
nalistens Fædrelandskærlighed. Den er ligesaa stor
som mellem Kristendommens Aand og dens For-
vanskning — for at gøre den skikket til at tjene
»Statens Idé«. Den bekendte tyske Teolog Hermann
har — i Følge et Referat af Dr. Lydia Wahlstrøm
— bestemt Statens Forhold til Krigen saaledes:
Slaten er ikke en enkelt Person, hvem den al-
mindelige Retsbevidsthed formener at drage Sværdet,
hvis han ikke vil staa i Fare for ogsaa at omkomme
ved Sværdet. Staten er en Retsinstitution, der existerer
for at opretholde Freden for den store Gruppe af In-
divider, som den forener. Dette gør den dels ved at
tvinge sine egne Individer til al holde Fred med hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
