- Project Runeberg -  Et dybere Syn paa Verdenskrigen /
7

(1917) [MARC] Author: Ellen Key
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men man kan ogsaa anvende hans Ord, naar det
gælder Grundsætninger. I Steden for de kristelige
eller fredsvenlige eller internationale Anskuelser,
som man troede var vel overvejede og sikkert
anbragte i de respektive Hjerner, har man fundet
disse tomme. Og ind i disse samme Hjerner har
man — som paa et Loftsrum — kunnet stuve hele
Pakkasser med tidssvarende Meninger, som der
aldrig kunde have været Plads til, dersom de
tidligere saakaldte Anskuelser havde været ialtfald
vægfaste. Hos de krigsførende kan
Omstændighedernes Tryk til Dels forklare, at det ene har maattet
vige Pladsen for det andet; hos de neutrale beviser
det en forfærdelig Mangel paa Karakter.

Endnu mærkeligere er visse svenske Hjerners
Villighed til at give Plads for tyske Vareforsendelser.
Man tager sikkert ikke fejl, naar man f. Eks.
betragter en Tankegang som nedenanførte (fra den
tidligere nævnte Festtale) som direkte importeret
fra Tyskland:

»Betragt Troskabens Vækst overfor Kammeraterene
i Geleddet, overfor Befalingsmændene, overfor den
øverste Krigsherre, overfor Forbundsfællerne! Betragt
Offertankens Vækst overfor Maalet! Tror man, at
Hjerter, der har blomstret og baaret saadan Frugt, igen vil
kunne lukke sig haarde og kolde som før! — — —
Naar vi fæster Blikket paa dette Fond af opofrende
Kærlighed, der stille samles sammen under Vaabnenes
Brag, da sker del til sidst, at vort Øje forvandles.
Perspektivet bliver til enkelte Linier, forskyder sig, hæver
sig, — hele vort arme Statssystem træder tilsidst frem
for os under Billedet af et Skib i Storm paa Genezareth
Sø, og gennem Stormen lyder en mild Stemme med den
uendelige Freds Budskab: »Det er mig; frygter ikke!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dyberesyn/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free