- Project Runeberg -  Fra de dybe Dale /
280

(1894) [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

„Jo — og fra Kirken kan vi køre hen og hilse
paa din Moder."

„Tak," svarede Kaj og saa derude i et
hurtigt Blik: Dalen, Landsbyen, Ekvipagen, Tjeneren,
de maabende Bønderfolk og Drengene med de hvide
Uldstrømper. Hans Barndoms Drøm.

Imidlertid var Samtalen bleven livlig mellem
de tilstedeværende Politikere. Man drøftede, hvad
der var at gøre for at dæmme op for Tidens
voksende Arbejderbevægelse, og der var ikke faa,
som vilde fare frem med Strenghed, men mod dem
optraadte Politikeren med den blanke Isse. Han
gentog, at de Konservative i Samfundet nu maatte
sætte deres Lid til Gud, og i denne Betragtning
støttedes han af Eksellencen, der under dyb
Tavshed udviklede, at alle jordiske Magtmidler ret beset
vilde prelle af imod den anarkistiske Terrorisme,
der syntes at brede sig som en Pest. Eksellensen
troede derfor ogsaa, at det forløsende Middel var
at vække Gudsbegrebet i den opfanatiserede Mængde.

Man diskuterede længe og ret ivrigt dette
brændende Spørgsmaal, indtil omsider de
Tilstedeværende, der var stemte for en fast Optræden, gav
efter for Politikeren, der vilde fare frem med Lempe
Ved den franske Konfekt og det sidste Glas
Champagne bredte kristelig Mildhed sig over alle
Ansigter, og selv de, der maaske indvendigt bevarede
deres Hjertes Haardhed, lempede sig og gav efter
for at blive fri for mere Diskussion, thi Enhver
følte nu en naturlig Trang til at rejse sig og rette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:21:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dybedale/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free