Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
ene Ord. Hvor han gik og stod, dansede det foran
ham, og hvad der var endnu uhyggeligere: Han
havde en utaalelig Fornemmelse af, at Ordet med
store Bogstaver stod skrevet paa hans Ryg.
Overløber! Ja, der var jo adskillige Overløbere
i hans Parti. Men for de fleste af dem laa der en
Menneskealder mellem deres Fortid og deres Nutid,
og Modstanden, de mødte, kom fra en yngre
Generation. Ham derimod kaldte Figaro en
Overløberhurtig og opstillede ham som typisk for en
Tid, da alle mulige Bevægelser, ogsaa Overløberiet,
gaar med Damp. Og han mærkede, at disse
giftige Angreb gjorde ham mistænkelig, ikke blot i
Publikum, men ogsaa blandt hans egne, ja selv
blandt Overløberne, der fandt, at han manglede
Anciennitet.
Der var kun en Ting at gøre, at betale
Angriberne med samme Mønt, at overbyde dem i
Grovhed og vise hele Verden, at han stod der han
stod og stod der uden Frygt.
Men det var nu mærkeligt, at naar han satte
Pennen til Papiret for at fare frem mod Figaro,
Lavetten og de Strejkende, saa gnistrede kun den
første Linie. I den anden valgte han sine Ord, og
den tredje skrev han nølende. Det var, som om
han skrev imod sit eget Kød og Blod. Og mismodig
lod han da Haanden synke, rejste sig og vandrede
Time efter Time op og ned ad Gulvet, tyggende
paa en fin Cigar, der ikke vilde holde Ild.
Saa regelmæssig ud ad Aftenen bankede det
paa Døren, og ind traadte en lang dinglende Person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
