Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
givet ham denne . . . nej, han maatte ind mellem
Træerne for i Fred at kunne kæle for den lille Rose!
Han løsnede den varsomt, holdt den op i Solen og
trykkede den til sine Læber. Aldrig havde han
troet, at noget Menneske kunde blive saa lykkelig
for en Blomst!
Han viklede den ind i en Stump Papir og ståk
den varsomt i sin Lomme. Han kunde jo ellers
gaa og tabe den! Saa blandede han sig i Vrimlen
og havde Følelsen af, at alle Mennesker var lige
saa lykkelige som han selv. Og hvad var det
egentlig han følte? Det kom over ham som en
indre Varme, der strømmede gennem hele Legemet,
især om Hjertet, og han ønskede, det maatte vare
ved til evig Tid.
Men hans Referat!
Det var allerede sent paa Dagen, og han
skyndte sig derfor op paa Figaros Kontor, hvor
Dørene som sædvanlig ti øj op og i for Folk, der
kom og gik, og hvor gamle Læske som sædvanlig
sad og sukkede og samlede paa Manuskript.
Han satte sig og lagde Rosen foran sig og
stirrede paa de fine Blade, saa længe, indtil Bladene
pludselig voksede for hans Blik, bølgede om ham
og i et Brus af Farver løftede ham op under Himlens
aftengyldne Hvælving. Og da, pludseligt, kom det
over ham som et Vanvid, et sydende Skønhedsvæld,
der flød igennem Hjertet og bøjede sig til
blændende Billeder om hans Pen. Han skildrede den
rædselsfulde Brand, de Fortabtes Skrig og de
Efterlevendes stumme Klage. Det var et Billede af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
