- Project Runeberg -  Den signede dag /
235

(1931) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mot Golgata - VII - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235

fortolke morens sidste vilje; Sofie holdt endnu til inde
hos værmoren. Efterat de andre kom ut derfra,
var Peder straks strøket ut og hadde git sig til at
stelle til kvelds. — — Saa faldt det vel til hende
at stelle inde. En rar vake detle heri I alt hun
gjorde, var der en viss fart, som om hun var
fortærende harm over etkvart slag. Hadde de ikke
saapas folkeskik, at der det laa en og skulde fare, der
var det pligt at skape litt trøisamhet og fest? Sjøl
visste de hvad de hadde hat for sig inde i kammerset!

■–––-Inat hadde Peder sillet der hele natten og

ajert prest! Bar ikke dette galt avsted, saa skjønte
ikke hun det. Hun satte fløtemuggen paa bordet

saa haardt at den skvulpet over. ■–––-Hadde hun

endda visst hvad hun skulde lage til til herskapet!

VIII.

Klokken litt over 7 kom pastor Kaidahl; da var
Store-Hans reist hjem for at se til med stellet. Han
hadde lovt at komme igjen saasnart han blev færdig.

Efter at ha snakket med den syke i enrum en
stund lukket presten op døren og bad Susie og
Peder at komme ut i kammerset, moren vilde snakke
med dem. Presten hadde sat fram brød og kalk og
iført sig embedsdraglen.

Beret var nu svært urolig. I ansigtet sat en
unaturlig rødme, store høirøde flekker laa i tindingene;
øinene flakket uten at fæste sig ved noe bestemt;
den høire haand grov nervøst over teppet som om
den letle efter etkvart. Det saa ut som hun laa i
stor smerte, aandedrættet var besværlig, stemmen —
naar hun prøvde snakke — saa mat at den, bedst
det var, blev borle i aandedrættet.

«Vi er færdige,« mindet presten mildt. Ingen sa
noe. Peder stod nede ved sengfoten, Susie lænte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:18:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dsd1931/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free