Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREFOLKENES TILBAGEFALD. 233
at jeg kom til at ligge under dets Bagkrop, men
heldigvis havde jeg ramt, hvor jeg sigtede, og det
døde næsten øjeblikkeligt. Jeg krøb frem under
dets modbydelige Krop, rejste mig skælvende og
stirrede paa Uhyret, der vred sig i Dødskampen.
Nu var i det mindste den Fare overstaaet. Men
jeg vidste helt vel, at dette kun var det første af
en Række Tilbagefald, som før eller senere maatte
komme.
Jeg brændte begge Ligene paa et Baal at
Kvas. Jeg indsaa nu aldeles tydeligt, at hvis jeg
ikke forlod Øen, var min Død kun et
Tidsspørgsmaal. Det var nu kommen saa vidt, at Dyrene,
med Undtagelse af eet eller to, havde forladt
Kløften og lavet sig Lejer, hvert efter sin Lyst,
rundt om i Øens Buskadser. Kun faa af dem
strejfede omkring om Dagen; de Fleste sov, og
en Nyankommen kunde have troet, at Øen var
øde; men om Natten genlød Luften af deres
uhyggelige Skrig og Hyl. Jeg havde halvvejs i Sinde
at foranstalte et almindeligt Blodbad imellem dem
— sætte Fælder for dem eller gaa løs paa dem
med min Kniv. Hvis jeg havde haft tilstrækkelig
mange Patroner, vilde jeg ikke have tøvet med at
begynde Jagten. Der kunde nu næppe være en
Snes Stykker af de farlige Rovdyr tilbage; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
