Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DOKTOR MOREAUS Ø.
Væsener fra Arbejdsværelset . . . . Men hvordan vil
det gaa med Dyrefolkene?«
»Det ved jeg ikke. De, der er lavede af
Rovdyr, vil formodentlig tidligere eller senere bære
sig ad som nogle Fæhoveder. Vi kan jo da ikke
slaa dem allesammen ned for Fode. Kan vi vel?
Det er formodentlig det, som Deres bløde IHjærte
vilde foreslaa? ... . Men de forandrer sig nok. De
forandrer sig ganske sikkert.«
Saaledes snakkede han frem og tilbage uden
at komme til nogen Afgørelse, indtil jeg tilsidst
tabte Taalmodigheden. »For Fanden!« udbrød han
til Svar paa en gnaven Bemærkning fra min Side
»Kan De da ikke indse, at jeg sidder værre ) det
end De?« Og han rejste sig op og hentede
Kognaksflasken. »Drik,« sagde han, da han kom
tilbage. »Drik, De snusfornuftige, blegnæbbede,
hellige Atheist!«
»Nej, jeg gør ikke,« svarede jeg og holdt
barskt Øje med hans Ansigt i Lampens gule Lys,
mens han drak sig i en sluddervorn, ynkelig
Tilstand. Jeg husker tydeligt, hvor inderligt led jeg var
ved det Hele. Halvdrukken holdt han en Forsvarstale
for Dyrefolkene og for M’ling. M’ling var det eneste
Væsen, sagde han, som nogensinde virkeligt havde
holdt af ham. Og saa fik han pludselig et Indfald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
