Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KATASTROFE. 179
hvor jeg let kunde naa det, og gik derefter ud.
Men han havde smittet mig med sin Uro. Jeg blev
ikke siddende længe. efter at han var gaaet. Jeg
tog Revolveren i Haanden og traadte hen i Døren.
Morgenluften var blikstille. Ikke det svageste
Vindpust rørte sig, Havet laa som et Spejl, Himlen
var skyfri og Strandbredden øde. Jeg følte mig
trykket af denne Stilhed i min halvt spændte, halvt
febrilske Tilstand.
Jeg forsøgte paa at fløjte, men Melodien døde
hen af sig selv. Saa bandede jeg igen — for anden
Gang den Morgen. Derpaa gik jeg hen til Hjørnet
af Indhegningen og stirrede ind mod Land paa det
grønne Krat, som havde opslugt Moreau og
Montgomery. Hvornaar vilde de komme tilbage? Og
hvorledes?
Saa viste der sig et langt Stykke oppe ad
Strandbredden et lille graat Dyremenneske, som
løb ned til Vandkanten og begyndte at plaske
omkring i Vandet. Jeg slentrede tilbage til Døren,
og saa atter til Hjørnet, og begyndte derpaa at
gaa frem og tilbage ligesom en Skildvagt paa sin
Post. En Gang standsede jeg ved at høre
MontMo-reau!« Smærterne i min Arm tog af, men den
var brændende hed. Jeg var tørstig og følte, at jeg
2
f
|
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
