- Project Runeberg -  Doktor Moreaus Ø /
166

(1898) [MARC] Author: H. G. Wells Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.






























166 DOKTOR MOREAUS Ø.

tornede Buske med gule Blomster og forsvandt.
M’ling var halvvejs mellem det og os.

De Fleste af os styrtede nu ikke længere saa
vildt af Sted som i Begyndelsen af Jagten, men
var slaaede over i et roligere og jævnere Løb.
Mens vi krydsede den aabne Slette, saa jeg, at
Forfølgerne nu spredte sig fra en samlet Flok ud
paa Linie. Hyæne-Svinet løb endnu tæt ved mig
og holdt Øje med mig, og af og til forvrængede
det sin Flab til en snærrende Latter.

Ved Enden af den klippefulde Slette havde
Leopard-Manden indset, at han styrede henimod
den fremspringende Odde, hvor han havde forfulgt
mig Aftenen efter min Ankomst, og han var derfor
sprungen til Siden ind i Kratskoven. Men
Montgomery havde set hans Manøvre og havde tvunget
ham til at vende om igen.

Og saaledes, pustende, snublende over Stene,
forreven af Brombærranker, hildet af Bregner og
Siv, hjalp jeg med til at forfølge Leopard-Manden,
som havde brudt Loven, og Hyæne-Svinet løb med
en vild Latter ved Siden af mig. Jeg vaklede fremad
med svimlende Hoved og Hjærtet bankende
modRibbenene, dødstræt, men uden at turde tabe de Andre
af Syne, af Frygt for at blive alene tilbage med min

rædselsfulde Ledsager. Jeg vaklede fremad til Trods

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:16:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/drmoreauso/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free