Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 DOKTOR MOREAUS Ø.
ham kom Montgomery. Hans hurtige Blik faldt paa
mig, som stod der med Haanden i Lommen, og
han smilede spottende.
Pumaen skulde have Ro den Dag, for at dens
Saar kunde læges; men Moreau, som var i høj
Grad uselskabelig, kom ikke ind til os. Jeg talte
med Montgomery for at komme til Klarhed over,
hvorledes Dyrefolkene levede. ISærdeleshed vilde
jeg meget gærne vide, hvorledes disse
umenneske
lige Uhyrer lod sig afholde fra at overfalde Moreau
og Montgomery og fra at sønderrive hverandre.
Han forklarede mig, at naar Moreau og han
selv levede i forholdsvis Sikkerhed, laa Grunden
dertil i disse Uhyrers indskrænkede Aandsævner.
Til Trods for deres forøgede Intelligens og deres
dyriske Instinkters Tendens til at vaagne op igen,
havde Moreau i deres Sjæle indplantet visse fikse
Ideer, som satte uoverstigelige Skranker for deres
Indbildningskraft. De var i Virkeligheden
hypnotiserede; det var bleven dem sagt, at visse Ting
var umulige, og at visse andre Ting ikke maatte
gøres, og disse Forbud var blevne indvævede i
deres Sjæle i en saadan Grad, at det ikke var dem
muligt at være ulydige eller at komme med
Indvendinger. I visse Henseender, hvor gamle
In
stinkter stod i Strid med Moreaus Ønsker, var de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
