Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 DOKTOR MOREAUS Ø.
paa. Jeg har aldrig hørt, at en Undersøgelse kunde
fortsættes paa anden Maade. Jeg stillede et
Spørgsmaal, udfandt en Methode til at faa et Svar, og fik
— et nyt Spørgsmaal. Var dette muligt, og var
hint umuligt? De kan ikke tænke Dem, hvad sligt har
at betyde for en Videnskabsmand, hvilken Magt
en intellektuel Lidenskab kan faa over ham. De
kan ikke forestille Dem den sælsomme, rolige
Fryd, som denne intellektuelle Attraa skænker
ham. Det Væsen, der ligger foran ham, er ikke
længere et Dyr, en Medskabning, men et Problem.
Smærte født af Medlidenhed — alt hvad jeg kender
dertil, er, at jeg mindes det som noget, jeg plejede
at lide af for mange Aar siden. Jeg ønskede —
og det var det eneste, jeg ønskede — at finde den
yderste Grænse for levende Skikkelsers Ævne til
at lade sig omforme.«
»Men,« sagde jeg, »dette er jo en
Afskyelighed —«
»Jeg har aldrig skænket Sagens ethiske Side
en Tanke. Studiet af Naturen gør tilsidst et
Menneske ligesaa ubarmhjærtigt som Naturen. Jeg har
fortsat, uden at tage Hensyn til andet end til det
Spørgsmaal, som jeg stræbte at løse, og Materialet
har ... efterhaanden opsamlet sig i Hytterne
dernede.... Det er næsten elleve Aar, siden vi kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
