Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 DOKTOR MOREAUS Ø.
Mit Hjærte bankede stærkt. Snart efter fik jeg
en bred Bugt i Sigte mod Vest, og jeg standsede
igen. Den lydløse Skygge standsede ogsaa, en Snes
Alen fra mig. Ved den anden Ende af Bugtens
krumme Linie skinnede et lille Lyspunkt, og den
graa, sandede Strand udstrakte sig utydeligt i
Stjærnernes Skær. Det lille Lyspunkt var maaske
en halv Mil bort. For at naa Strandbredden maatte
jeg gaa ind mellem de Træer, hvor Skyggerne
lurede, og ned ad en kratbevokset Skrænt.
Nu kunde jeg noget tydeligere se det Væsen,
der forfulgte mig. Det var ikke noget Dyr, thi det
stod oprejst. Jeg aabnede Munden for at tiltale
det, men hæst Slim kvalte min Stemme. Jeg
forsøgte igen og fik raabt: »Hvem der!« Der kom
intet Svar. Jeg traadte et Skridt frem. Væsenet
rørte sig ikke af Pletten, men krøb kun sammen.
Min Fod stødte mod en Sten.
Det gav mig enlde. Uden at tage Øjnene fra
den sorte Skikkelse foran mig, bøjede jeg mig ned
og tog denne Sten op. Men ved denne Bevægelse
fra min Side gjorde Væsenet brat omkring, ligesom
en Hund kunde have gjort, og luskede i en skraa
Retning bort i Mørket. Saa kom jeg til at tænke
paa, hvordan jeg som Skoledreng havde forsvaret
mig mod store Hunde, svøbte Stenen ind i mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
