Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VED SKONNERTENS RÆLING. 23
Simpelthen fordi jeg en taaget Aften for elleve
Aar siden tabte Hovedet 1 ti Minutter.«
Han standsede. »Naa, og saa?« sagde jeg.
»Ja, det er det Hele.«
Vi tav paany. Lidtefter lo han. »Der er noget
ved dette Stjærneskær, som faar en til at lade
Munden løbe. Det er dumt af mig, men alligevel
kunde jeg paa en Maade have Lyst til at fortælle
Dem det.«
»Hvad De end fortæller mig, kan De stole
paa, at jeg vil beholde det for mig selv.....
Dersom det er det, De mener.«
Han var paa Nippet til at begynde, men saa
rystede han tvivlende paa Hovedet. »Ne)j, lad saa
hellere være,« sagde jeg. »Mig kan det være
aldeles ligegyldigt. Naar alt kommer til alt, gør
De bedst i at bevare Deres Hemmelighed. De
vinder jo ikke andet ved at betro Dem til mig,
end en Smule Lettelse, dersom jeg agter Deres
Tillid. Og dersom jeg ikke gør det — ja, hvad saa?«
Han brummede paa en Maade, som om han
ikke kunde bestemme sig. Jeg følte, at han ikke
kunde sige noget hertil; jeg havde grebet ham i at
mistro mig. Men sandt at sige, var jeg ikke
nysgærrig efter at faa at vide, hvad der kunde have
drevet en ung medicinsk Student bort fra London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
