Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXII. Papa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
•J-o Barndom og Drengeaar.
botschka sad ved Klaveret og spillede et af Mama’s
Yndlingsstykker.
Jeg har aldrig hos nogen truffet en saadan
Familielighed, som den, der fandt Sted imellem
min Søster og Moder. Det var ikke saa meget i
Ansigtstrækkene eller i Figuren at Ligheden ytrede
sig, som i noget vist jeg véd ej hvad: i Armbe-
vægelserne. i Maaden at gaa paa, navnlig i Stem-
men og enkelte Talemaader. Naar Ljubotschka
blev vred og sagde: „Det varer da ogsaa en Evig-
hed" (et af Mama’s stadige Udtryk), saa var der
noget i Tonen, der saa levende mindede om den
langtrukneMaade, Mama altid sagde det paa; men
Ligheden var dog navnlig paafaldende ved Klaveret
og i alt, hvad Ljubotschka foretog sig under Spil-
let: naar hun rettede paa Kjolen, naar hun vendte
Bladet (stadig med venstre Haand), eller naar hun
med knyttet Haand ærgerligt slog i Tangenterne,
hver Gang der var et vanskeligt Sted, hun havde
ondt ved at komme ud over, og sagde: „Ak, du
min Gud!" Det var det samme fine Spil, som vi
havde beundret hos Field selv, og som man saa
træffende har betegnet med Ordet „jeu p e r l é " , et
Foredrag, hvis Ynde alle nymodens Pianisters
Hokuspokus ikke er i Stand til at bringe i For-
glemmelse.
Papa kom hurtigt ind i Værelset og gik hen
til Ljubotschka, som ved Synet af ham holdt op
at spille.
— Nej, spil, kære Ljuba, spil, sagde han, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
