Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XVI. Det giver sig nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det giver sig nok. 297
— Hvor skal Du hen? lød pludselig en be-
kjendt Stemme: — Det er netop Dig, jeg skal have
fat i, min Kære!
Jeg vilde til at løbe, men Papa tog mig ved
Haanden og sagde i en streng Tone:
Er Du saa god at komme med mig, min
Ven! — Hvor understod Du Dig at røre ved min
Mappe paa mit Skrivebord, sagde han, idet han
trak mig med sig ind i Stuen: — Hvad ? Hvorfor
svarer Du ikke? Hvad? gjentog han idet han trak
mig i Øret.
— Om Forladelse! sagde jeg: — jeg véd ikke
selv, hvorledes det kom sig.
— Ah, saa Du véd ikke, hvorledes det kom
sig. Du véd det ikke. Du véd det ikke, gjentog han,
idet han hver Gang trak mig i Øret. — Vil Du nu
se. Du en anden Gang kan holde din Næse hos Dig
selv, hvad?
Til Trods for at mit Øre smertede mig noget
ganske voldsomt, græd jeg dog ikke, men følte
tværtimod en moralsk Lettelse herved, og saa snart
blot Fader havde sluppet mig, greb jeg hans Haand
og gav mig til at bedække den med Kys.
— Slaa mig kun, sagde jeg grædende: — lad
det kun gjøre ondt, rigtig ondt; jeg er slet, afskye-
lig, rent ulykkelig!
— Hvad gaar der af Dig? sagde han koldtT
idet han fjernede mig fra sig.
— Jeg gjør det ikke, ikke for nogen Pris!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
