Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - V. Min ældre Broder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Barndom og Drengeaar.
han samlede Stykkerne af den ituslagne Flakon
sammen og betragtede dem med et Udtryk af dyb
Bekymring.
Vil Du bare lade være at kommandere, svarede
jeg. — Har jeg slaaet den itu, saa har jeg slaaet
den itu, og saa er der ikke noget at tale om det!
tilføjede jeg og gav mig til at smile, skøndt det
aldeles ikke var min Hensigt.
— Dig gjør det ikke noget, men mig desto
mer, vedblev Volodja med en febrilsk Skulderbe-
vægelse (en Vane, han havde efter Papa): — først
slaar han itu, og saa lér han oven i Kjøbet, den
utaalelige Unge!
— Er jeg en Unge, saa er Du en stor Fløs!
— Jeg agter ikke at skændes med Dig, svarede
Volodja, idet han skubbede mig let til Side: —
gaa din Vej!
— Vil Du la’ vær’ at puffe.
— Gaa din Vej!
— Jeg siger: vil Du la’ vær’ at puffe!
Volodja tog mig ved Armen og vilde trække
mig væk fra Bordet; men jeg var saa ophidset, at
jeg ikke mere vidste af mig selv at sige; jeg greb
fat om Benet paa Bordet og væltede det. „Nu
kan Du have det saa godt!" tænkte jeg, medens
alle de smaa Porcellains- og Krystalsager i tusind
Stumper og Stykker ramlede ned paa Gulvet,
— Den modbydelige Dreng! .., raabte Volodja,
medens han af yderste Evne søgte at standse Gjen-
standene i Faldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
