Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - XXVII. Sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
ikke iforvejen meget godt vidste, at det er et Navn,
som man giver Børn, der have mistet deres Moder!
Det glædede dem aabenbart, at kunne være de
Første til at give os dette Navn, ligesom Folk i
Reglen har travlt med at kalde en nygift Pige
m a d a m e .
Afsides i et Hjørne af Salen og saa godt som
skjult bag ved Døren til Buffeten, laa en nedbøjet
gammel Kone og knælede. Hun græd ikke, men
bad, som hun laa der med foldede Hænder o»
CJ
Øjnene opløftede mod Himlen. Hun bad af sin
hele Sjæl til Gud, at Han vildé forene hende med
den, hun havde elsket over alt i Verden, og det var
hendes faste Haab, at det snart vilde ske.
„Der ser man, hvem der virkelig har elsket
hende!" tænkte jeg og skammede mig over mig selv.
Sørgemessen var forbi. Den Afdødes Ansigt
laa ubedækket og med Undtagelse af os begyndte
alle de Tilstedeværende en for en at gaa hen til
Kisten for at kysse de kolde Træk.
En af de sidste i Rækken var en Bondekone
med en kjøn lille femaars Pige paa Armen, som
Gud maa vide, hvorfor hun havde taget med her
hen. Jeg kom i det samme til at tabe mit vaade
Lommetørklæde; men lige som jeg bukkede mig for
at tage det op, blev jeg som forstenet ved at høre
et Skrig, der var saa frygteligt og gjennemtrængende,
saa fuldt af Rædsel, at om jeg levede i hundrede
Aar, vilde jeg ikke kunne glemme det, og blot jeg
tænker paa det, løber der mig en iskold Gysen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
